Forældreinfo om børns læsning






Læsning i indskolingen
















Gode ideer til forældre

Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse, og nogle børn er allerede så småt i gang med at knække læsekoden.

Som forældre har I en forventning om, at skolen fremmer barnets læseudvikling i den daglige undervisning.
I forholde til jeres barns læseudvikling har skolen også forventninger til jer. Sammen kan vi gøre meget, og I er som forældre vigtige medspillere.

Her følger nogle råd til jer som forældre som kan være med til at fremme jeres barns læsning.


  1. Skab interesse ved selv at være et forbillede. Vis hvad I læser ex aviser, blade, bøger mm
  2. Læs højt for jeres barn
  3. Gå på biblioteket 

Børn som kender sprogets lyde, bliver bedre læsere

  • leg med lydene i ordene ex hvad starter mus med....
  • læs og rim og remser og leg selv med rim

Børn som har sproglig bevidsthed, bliver bedre til at læse

  • tal med jeres børn om ord, sprog og vendinger
  • læs højt og tal om indholdet efterfølgende. Bed barnet genfortælle.

Læsning og skrivning går hånd i hånd

Børn, der skriver meget bliver bedre læsere

Det er et vigtigt, at børn skriver meget, da skrivning understøtter barnets læseindlæring. Børnene bruger børnestavning i starten. De benytter sprogets lyde til at formulere sig på skrift og det er vigtigt, at vi voksne ikke retter. Vi kan evt skrive med voksenstavning nedenunder.
Hjemme kan I motivere skrivningen ved at skrive indkøbslister, ønksesedler, dagbog, postkort mm.



Læsning på mellemtrinnet


Gode ideer til forældre

At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal kunne forstå den og læse den tilpas hurtigt. Læseforståelse er, at kunne sammenholde det man ved og forstår i forvejen, med det nye man møder i teksten. Det er derfor vigtigt, at barnet ved meget, og at barnet forstår, at læsning kan give en endnu større viden om verden. Selvom dit barn nu kan læse, kan du stadig hjælpe med den videre læseudvikling.

Her følger nogle gode råd:

  • Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
  • Hvis læsestandpunktet skal forbedres skal der læses mindst 15 hver dag
  • Børn som læser både i skolen og hjemme bliver bedre læsere

Husk stadig at:

  • Læse højt for dit barn
  • Vær et godt forbillede og læs selv. Vis de bøger, blade, aviser du læser...
  • Tal meget med dit barn om oplevelser, bøger mm
  • Brug biblioteket

Der er mange måder at læse på:

  • Oplæsning: hyggeligt og øger ordforråd
  • Lyttelæsning: Brug lydbøger, apps mm
  • Faglig læsning - læse forskellige genrer/tekster hjemme.
Gode strategier når I læser sammen:
Før læsning:
Se på bagsiden, forsiden, kapitler. Hvad tror du bogen handler om ?
Under læsning:
Tal om teksten undervejs. Stil spørgsmål til teksten. Gæt på hvad der sker videre i teksten. Afbryd ikke barnet, når det læser - kun hvis det øderlægger forståelsen.
Efter læsning:
Tal om, hvad der er sket i bogen, snak om svære ord og sammenlign det, barnet ved , med det nye, det møder i teksten

Husk altid at rose og opmuntre !

Børn der læser i tilpas tempo får bedre læseforståelse.

Børn der læser for langsomt mister den røde tråd i fortællingen.

Børn der læser for hurtigt mister forståelsen af indholdet.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar